Skip to main content

Puljer og fonde

- Søg midler til jeres aktiviteter

Mange foreningsaktiviteter er afhængige af penge fra forskellige puljer. Derfor er her en oversigt over de puljer, som Frivillighuset Vindrosen kender til, som I kan søge penge fra.

Hvis I kender noget, der mangler på listen, må I meget gerne sige til. Frivillighuset Vindroens mail:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Støtte til frivillig social indsats – Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune afsætter hvert år midler til støtte af den frivillige sociale indsats. Det sker efter § 18 i lov om social service og § 17 i barnets lov. 

Fristen for at søge penge til det efterfølgende år er 1. oktober. 

Støtte til frivilligt arbejde i ældre- og pensionistforeninger – Esbjerg Kommune

Støtte kan søges af foreninger, som har aktiviteter for ældre over 60 år i Esbjerg Kommune. 
Ansøgningsfristen for at søge penge til det efterfølgende år er 15. oktober.

Nordea Fonden - Liv i det lokale

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområdet. Under fokusområdet 'Liv i det lokale' uddeles årligt 50 mio. kr. til mere end 1.500 lokale projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. 

Foreninger og andre almennyttige organisationer kan søge op til 200.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 10.000-40.000 kr., da vi vægter at støtte mange, mindre projekter i hele landet.

Ansøgninger modtages løbende og behandles 10 gange årligt. 

Velliv - Styrk mental sundhed

Velliv Foreningen støtter lokale initiativer, der styrker trivsel og mental sundhed for voksne.

Velliv Foreningen vil støtte engagerede borgere, foreninger og virksomheder i at igangsætte aktiviteter i dagligdagen, så flere mennesker får hjælp til at styrke deres mentale sundhed og modvirke udfordringer som ensomhed, følelsen af angst og depression, isolation, mobning og chikane.

Velliv foreningen har tre årlige ansøgningsrunder i januar, april og august måned.

Lokalforeningspuljen - ISOBRO

ISOBRO kan via en bevilling fra Socialstyrelsen fordele ca. 6 mio. kr. om året til det lokale frivillige foreningsarbejde. Man kan søge om støtte til en aktivitet for foreningens målgruppe og frivillige. Alle godkendte ansøgere får det samme beløb, som ligger på ca. 5.000 - 6.000 kr. Frivillige lokale foreninger skal, for at opnå tilskud fra Lokalforeningspuljen, være en lokal enhed under en landsorganisation, der er medlem af ISOBRO.

Puljen åbner for ansøgninger én gang årligt fra 1. september til 15. oktober 2024.

Statslige puljer social og ældreområdet

Social- og Boligstyrelsen administrerer puljer og tilskud på både social- og ældreområdet.

Ansøgningspuljer er tilskud som er finansieret via finansloven, som kommuner, civilsamfundsorganisationer og frivillige organisationer kan søge efter udmelding på styrelsens hjemmeside. En række puljer retter sig mod det frivillige sociale arbejde  og ansøgningsfrister er fordelt over hele året.

Velux fonden

VELUX FONDEN er en fond for mennesker og miljø, der vil bidrage til at løse en række af de væsentlige samfundsudfordringer og muligheder, Danmark står overfor. 

VELUX FONDEN støtter bl.a.:

Sociale indsatser: VELUX FONDEN ønsker at bidrage til at nytænke og udvikle sociale indsatser for at støtte, at flere kommer med i samfundets fællesskaber.

Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur: VELUX FONDEN ønsker at bidrage til ny viden om mennesker, kultur og samfund for at styrke demokrati og bæredygtighed.

Voksenlivets overgange og forandringer: VELUX FONDEN ønsker at styrke samfundets viden om voksenlivets overgange og forandringer, især efter 50+.

TrygFonden

TrygFonden støtter landsdækkende og regionale projekter, der øger trygheden i Danmark. TrygFonden  donerer hvert år til hundredevis af små og store projekter i hele landet. 

LB Foreningen

Foreningen administrerer LB FondenLB Foreningens Fond og LSU legat og deler midler ud til værdigt trængende, velgørende formål og formål af særlig betydning for undervisningsverdenen og/eller børn og unge.

Det kan være gennem direkte donationer til fællesskabsindsatser eller gennem donationer, der styrker fundamentet for fællesskaber, der kan bidrage til at løse de store problemer i vores samfund.

Der uddeles derfor midler til initiativer indenfor bæredygtighed, sundhed & sikkerhed, uddannelse og demokrati og udsathed – med særligt fokus på FN’s Verdensmål 3, 4, 10. 12 og 15.