Lighthouse Esbjerg er et stoffrit og alkoholfrit, hjemligt værested for mennesker med misbrugshistorik, som er ude af aktivt misbrug eller i stabil behandling.
Foreningens formål er at forebygge tilbagefald ved at skabe et trygt fællesskab med ro, struktur og sunde relationer – særligt i overgangen mellem behandling og et mere almindeligt hverdagsliv.
Lighthouse arbejder for at mindske isolation og ensomhed, styrke deltagernes trivsel og hjælpe dem med at tage realistiske skridt videre mod stabil bolig, job/uddannelse og bedre familierelationer gennem frivillig støtte, brobygning og hverdagsmestring.
Lighthouse tilbyder et roligt, hjemligt miljø med kaffe/te og fællesskab, hvor man kan komme uden krav og deltage frivilligt i aktiviteter. Vi afholder løbende sociale og trivselsfremmende aktiviteter såsom brætspil, fællesspisning, bagning, film- og musikaftener samt sundheds- og ro-aktiviteter (fx nada/yoga, hvis det er en del af programmet).
Derudover yder vi konkret støtte og brobygning, når brugeren selv ønsker det – fx hjælp til overblik i systemet, støtte til aftaler og møder, guidance ift. bolig/ydelser og næste skridt i hverdagen. Vi arbejder også opsøgende gennem “house calls” med fokus på kontakt, støtte og skadesreduktion/brobygning til relevante tilbud.
Tilbuddene foregår i Lighthouse Esbjerg og drives i samarbejde med frivillige med faste vagter.
Målgruppen er primært tidligere misbrugere (ca. 18–65 år), som er ude af aktivt misbrug eller i stabil behandling, og som står i en sårbar overgang med behov for trygge relationer, struktur og støtte til at fastholde en stabil hverdag. Mange i målgruppen oplever isolation, efterreaktioner (fx stress/angst/skam), udfordringer med job/uddannelse og vanskeligheder i kontakten til systemet. Lighthouse er målrettet personer med misbrugshistorik, fordi spejling og tryghed er en central del af indsatsen.