Nyt mentorprojekt mellem Bindeleddet og Esbjerg Kommune skal støtte psykisk og socialt sårbare unge.

mentorprojekt
Fonden Bindeleddet har indgået et samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor frivillige fremover skal danne mentorskaber i Kontaktens netværkscafe. I Konfus på Tobakken hører cafeen til, hvor unge psykisk og socialt sårbare mødes.

Her vil lokale frivillige fra Bindeleddet komme en aften i ugen af to timers varighed. De frivillige og de unge vil sammen vil lave sociale aktiviteter i og uden for huset, lære hinanden at kende og opbygge relationer. Disse relationer skal danne grundlaget for et stærkt mentorskab.

”Vi tror på, at en god relation er fundamentet for et velfungerende mentorskab. Derfor matcher vi først vores frivillige med de unge på netværkscafeen, når den gode relation er der. Det betyder, at både den frivillige og den unge skal sige ja til hinanden”, siger Rune Utzon-Frank, direktør i Fonden Bindeleddet.
Det gensidigt frivillige mentorskab har fokus på den sociale relation og på at skubbe den unge ud i andre og nye sociale sammenhænge.

Håbet er, at projektet kan igangsættes allerede i løbet af september/oktober 2022. Det kræver dog lige en håndfuld frivillige, som både kan varetage mentor- og koordinatorroller. Der vil også løbende være plads til nye frivillige, da dannelsen af mentorskaber vil muliggøre løbende udskiftning.

Fonden Bindeleddet har desuden frivillige indsatser på forsorgshjem for unge hjemløse, væresteder for psykisk og socialt sårbare unge og tidligere anbragte i Aarhus, Herning, Vejle og Esbjerg.

Kunne du tænke dig at høre mere om Bindeleddets indsats hos Kontaktens netværkscafé, kan du ringe direkte til projektleder, Mads Voss, på tlf. 93 94 81 88 eller sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 Links til frivilligjob:

  • Læst: 66

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale