Forening har søgt og fået over 150.000 kroner fra corona-puljer: Opfordrer andre til også at søge

Foreningen Mennesker Mødes
Da Poul S. Sørensen ville arrangere en bustur til en forestilling på Odense Teater for medlemmer af Foreningen Mennesker Mødes, gjorde han som så mange andre foreninger, hvad han kunne for at gøre det så billigt som muligt for deltagerne. Først tog han en god snak med teateret, som gik med til 10 procents rabat på billetterne, og dernæst undersøgte han støttemuligheder.

- Jeg var opmærksom på, at der blev oprettet forskellige corona-puljer, som også foreninger kunne søge. Der er en pulje, som hedder ”Aktivitetspulje til kulturaktiviteter for juli og august 2021”, og den syntes jeg lød som en, der passede til vores aktivitet. Så den søgte jeg penge fra til vores teatertur.

- Vi fik alle de penge vi søgte og det gjorde vi senere hen også til flere andre aktiviteter.
I alt søgte og modtog Foreningen Mennesker Mødes, som har knapt 600 medlemmer, følgende:

  • 17.000 til Bornholmstur
  • 17.000 til Skagen tur
  • 15.000 til Frøslevtur
  • 17.000 til Genåbningsfest
  • 98.000 til tre Teaterture

 
Opfordrer andre foreninger til også at søge
Fra Poul s. Sørensen lyder der en klar opfordring til andre foreninger.
- Det er bare med at smede medens jernet er varmt, for corona-puljerne kommer sikkert ikke igen.

- Man skal selvfølgelig være opmærksom på at skrive det rigtige, og man skal huske at søge til aktiviteten og ikke til selve foreningen, siger han.

Hvis man går ind på Puljer til aktiviteter og genstart af kultur- og idrætsliv finder man nogle af de puljer, man som forening kan søge. ”Pulje til 1000 nye fællesskaber” samt ” Aktivitetspulje til kulturaktiviteter for juli og august 2021” er eksempler på puljer, som kan søges af frivillige sociale foreninger.

  • Læst: 55

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale