Red Barnet starter klub for småbørnsfamilier i Esbjerg

Redbarnet
Red Barnet har med stor succes startet klubber for småbørnsfamilier i udsatte positioner i Guldborgsund og Roskilde – og nu starter vi også i Esbjerg!
Småbørnsklubberne er en forebyggende indsats, hvor frivillige og fagprofessionelle samarbejder om at inspirere og støtte til positivt samspil mellem børn og forældre og giver familierne nye muligheder, nye relationer og gode oplevelser.
Klubberne mødes en gang om ugen til leg, fællesspisning, hygge og oplysende oplæg om fx kost og motorik. Formålet er at skabe et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab, hvor familierne bliver mødt med overskud, ligeværdighed og stor faglighed. Dette sker i tæt samarbejde med lokalforeningen Esbjerg-Ribe.

Hvem er du?
Vi leder efter frivillige, som har lyst til – i samarbejde med vores eksisterende team - at give børn og forældre en god oplevelse og som gerne har erfaring med at lave aktiviteter for børn og familier.
 
Har du et godt omsorgsgen, stort drive og gode ideer og har lyst til at give en hånd med, så hører vi gerne fra dig.
 
Derudover søger vi også frivillige ledere, som har lyst til at tage lidt ekstra ansvar for organisering og koordinering i frivilligteamet.

Vi løser opgaven sammen
Som frivillig i Red Barnet bliver du en del af et aktivt og engageret frivilligteam, som arbejder med en fælles vision om at sikre småbørn lige vilkår for et godt liv. Red Barnet står selvfølgelig klar til at hjælpe og klæde dig på til opgaven.
Det hele foregår i et samarbejde med kommunale og øvrige stærke lokale aktører i Esbjerg Kommune. Det drejer sig om MedVind i Østerbyen, Platformen og en række dygtige lokale fagpersoner, der alle er motiveret for at skabe de bedste rammer for Småbørnsklubberne.
 
Stine, som er frivillig koordinerende leder for indsatsen i Esbjerg, siger: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og være med til at hjælpe småbørnsfamilier godt fra start”. Stine har en kandidatgrad i Socialt Arbejde, og har tidligere beskæftiget sig med forebyggende arbejde for at sikre børn og unges trivsel.
 
Det praktiske
Der er netop afholdt opstartsmøde med en række fagpersoner fra Esbjerg Kommune og diverse civilorganisationer, for at få det bedste lokale afsæt. Efter planen starter småbørnsklubben op på Platformen til september.
 
Lyder det som noget for dig eller vil du høre mere? Så tag fat i os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Læst: 110

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale