Åbning for foreninger den 21. maj – men med corona-pas

CFSA logo

Ingen roser uden torne. Som det ser ud lige nu, skal foreninger tjekke medlemmernes corona-pas, hvis de ønsker at benytte sig af muligheden for indendørs foreningsaktiviteter den 21. maj. Der arbejdes for at fjerne dette krav.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde skriver følgende i forhold til genåbning af indendørs foreningsaktiviteter fredag den 21. maj:

Indendørs foreningsaktiviteter er mulige for aldersgrupper og aktivitetstyper, der ikke tidligere er åbnet. Det gælder også brug af lokaler og faciliteter i lokaliteter med offentlig adgang, hvis hovedformål er at huse foreningsaktiviteter som fx frivilligcentre (Vindrosen er et frivilligcenter), medborgerhuse og aktivitetshuse. Forsamlingsloftet er på 50. Der er krav om gældende corona-pas ved udøvelse af foreningsaktiviteterne.

Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) arbejder dog sammen med flere organisationer for at få undtaget foreninger fra at benytte sig af corona-pas.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde skriver følgende om coronapas:

 

Hvad er coronapas?

Coronapas skal vise om fx den frivillige, der ønsker at deltage i foreningens aktiviteter, er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer. Børn under 15 år er undtaget. Coronapas kan ses i appen ”MinSundhed”. I slutningen af maj kommer en ny app. Borgere, som ikke kan bruge digitale løsninger, får mulighed for at få et fysisk vaccinepas.

Myndighederne har endnu ikke taget stilling til, hvordan foreninger og frivillige organisationer skal kontrollere coronapas i praksis. Forud for genåbningsfase tre og fire hhv.  primo maj og juni drøftes erfaringerne med anvendelsen af coronapasset, og der tages herefter stilling til dets fortsatte omfang og brug.

Se mere om coronapas på coronasmitte.dk

CFSA's råd til foreninger om aktiviteter i genåbningsperioden

På CFSA anbefaler vi, at I følger myndighedernes aktuelt gældende retningslinjer, når I genåbner jeres aktiviteter. Det gælder uanset om det drejer sig om udendørs aktiviteter, som I kan genåbne fra marts eller de indendørs aktiviteter i kan genåbne delvist i april og fuldt den 21. maj.

  • Følg Sundhedsstyrelsen 6 gode råd til at forebygge smitte, når I afholder foreningsaktiviteter.
  • Print plakaten fra Sundhedsstyrelsen og hæng den op et synligt sted, så alle kan se og følge myndighedernes råd.
  • Tjek om kommunen har særlige regler for foreningsaktiviteter. Dem skal I selvfølgelig overholde.
  • Alle, der har symptomer som fx mild forkølelse, hoste, feber og muskelømhed, skal blive hjemme, indtil de er symptomfrie. Det gælder både ansatte, frivillige og brugere.
  • Vær særligt opmærksom på, at I overholder retningslinjerne, hvis jeres medlemmer, frivillige eller brugere er i risikogruppen.
  • Hvis I er i tvivl, om I kan overholde retningslinjerne, så vent med at genåbne jeres aktiviteter.
  • Kontakt kommunen, hvis I har kontakt til borgere, der er påvirket af coronakrisen i en sådan grad, at de har brug for særlig hjælp og støtte.

Socialstyrelsens hotline på telefon 72424000 er åben alle hverdage. Du kan også skrive en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få svar på socialfaglige spørgsmål.

Da planen for genåbningen løbende ændrer sig opfordrer vi jer til også at holde jer orienteret enten på www.coronasmitte.dk eller her:

  • Læst: 85

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i ulige uger kl. 15-17

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i lige uger kl. 15-17