Flere frivillige fællesskaber er fortsat lukket ned

Mens indendørs idrætsaktiviteter åbner op i denne uge, er der stadig lukket ned for en stor del af foreningslivet. De indendørs foreningslokaler i Frivillighuset Vindrosen skal nemlig fortsat holdes lukkede – og det går ud over de frivillige sociale fællesskaber i Esbjerg Kommune.

Mens fitnesscentre, haller og svømmehaller i denne uge kan slå dørene op, er dørene til Frivillighuset Vindrosen i Esbjerg, Ribe og Bramming fortsat låst. Som en frivillig social forening er Vindrosen nemlig kommet bagerst i genåbningskøen, og står således først til at kunne genåbne 21. maj – til stor frustration for formand Gitte Morberg Jensen:

- Det giver simpelthen ingen mening, at voksne må mødes til indendørs idræt, tage i biffen eller på restaurant, mens vi ikke må lade vores 165 medlemsforeninger mødes i et af vore lokaler. Her har vi jo god mulighed for at holde afstand og spritte af, og alligevel må vi først åbne de indendørs foreningslokaler den 21. maj, siger Gitte.

Efter mange måneders nedlukning er der hårdt brug for, at de sociale foreninger igen kan mødes. En del foreninger er også i tidspres for at få afholdt generalforsamlinger, der er udskudt ad flere omgange.

- Det er som om, der udelukkende fokuseres på den fysiske sundhed og mulighederne for idrætsfællesskaber, men hvad med den mentale sundhed? De frivillige sociale foreninger har også brug for at kunne mødes og sætte gang i deres aktiviteter. De løfter en kæmpe opgave for sårbare borgere og den sociale sammenhængskræft i Esbjerg Kommune, men lige nu må de ikke engang mødes i et mødelokale, lyder det fra Gitte Morberg Jensen.

  • Læst: 123

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale