Lene Voetmann er ansat som pårørendevejleder i Esbjerg Kommune

Voetman

Pårørende til mennesker med langvarig fysisk eller psykisk sygdom eller handicap kan nu få individuel vejledning og sparring hos Lene Voetmann, der er blevet ansat som pårørende vejleder i Esbjerg Kommune. Dermed er et langvarigt ønske hos flere foreninger og pårørende, som har arbejdet i lang tid for at få oprettet stillingen, blevet opfyldt.

Arbejdsgruppe pegede på Lene
Ansættelsen af Lene blev virkelighed, da en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet og Frivillighuset Vindrosen blev nedsat af Esbjerg Kommune til at finde den rigtige kandidat til jobbet. Der var enighed i udvalget om at pege på Lene Voetmann, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen i en pressemeddelelse.

Arbejder på tværs af de kommunale afdelinger
Lene vil arbejde på tværs af de kommunale afdelinger for at sikre et smidigt samarbejde, så pårørende kommer til at opleve én indgang til kommunen.

Alle voksne pårørende kan blive guidet videre eller få råd og vejledning hos pårørendevejlederen.

Målgruppen omfatter pårørende til mennesker med langvarig fysisk eller psykisk sygdom eller handicap. Det kan også dreje sig om aldersbetingede funktionsnedsættelser eller udfordringer på grund af et misbrug.

Individuel vejledning
En af de vigtige opgaver for pårørendevejlederen bliver individuel vejledning og sparring, der tilpasses efter behovet hos den pårørende. Det kan fx handle om konkrete bekymringer eller praktiske udfordringer i hverdagen. Der vil være stor fokus på, om den pårørende også selv har udfordringer, og måske er der brug for gode råd om, hvordan man passer på sig selv, når man er nær pårørende til en, der har det meget dårligt.

46-årige Lene Voetmann tiltrådte den to-årige stilling den 1. marts 2021.

Kontaktinformationer

Pårørendevejleder Lene Voetmann
Telefonnummer: 23 60 74 44

Telefontid:

Mandag - onsdag kl. 8.00 - 15.30
Torsdag kl. 8.00 - 17.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00

Læs mere her

  • Læst: 208

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale