Børn i mistrivsel kan få hjælp efter påske

Efter påskeferien starter Esbjerg Kommune trivselsgrupper for børn i 3.-9. klasse. Grupperne skal give mulighed for, at børnene kan dele deres oplevelser med andre.

Trivselsgrupperne er for børn, som går i 3. – 9. klasse, og er så påvirkede af sorg, skilsmisse eller psykisk sygdom, at det går ud over trivsel og læring.

Der tilbydes hjælp i

  • trivselsgrupper for børn, hvis forældre er gået fra hinanden

  • trivselsgrupper for børn af forældre, der har en psykisk sygdom

  • trivselsgrupper for børn i sorg

I trivselsgrupperne kommer børn i gruppe med andre børn i samme situation. Der er max otte børn i hver gruppe og et gruppeforløb består af otte møder efter skoletid, to timer én gang om ugen. Mødestedet vil være en skole i Esbjerg Kommune, og man skal selv sørge for eventuel transport.

I en artikel i Jydske Vestkysten den 28. februar siger Bent Peter Larsen, som er næstformand hos Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg Kommune og har spillet en hovedrolle i forløbet, følgende:

- Vi ved, hvor afgørende det er, at børn, som er ramt af sorg, får mulighed for at dele deres oplevelser med jævnaldrende i en lignende situation. At de møder forståelse for de mange svære tanker og følelser. Derfor er det meget glædeligt, at børnene på Esbjerg Kommunes folkeskoler nu kan få et gruppetilbud. Og at det sker i deres normale miljø og dagligdag, fortæller han.
Kræftens Bekæmpelse skriver i en pressemeddelelse, at processen er hjulpet godt på vej i et tæt samarbejde mellem en række lokale sygdoms- og patientforeninger.

Læs mere om tilmelding og frister her

  • Læst: 213

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale