Flere foreningsaktiviteter er undtaget fra de nye restriktioner
Tirsdag den 5/1 blev corona-restriktionerne skærpet.
- Forsamlingsloftet sænkes til fem personer fra onsdag 6. januar
- Afstandskravet i det offentlige rum hæves fra 1 meter til 2 meter
Arbejdet med socialt udsatte vurderes til at være en kritisk funktion, og derfor gælder følgende undtagelser:
- Den nye anbefaling om at holde en afstand på to meter gælder også på socialområdet.
- Aktiviteter for socialt udsatte børn og unge op til 21 år med eller uden deres familier, som er arrangeret af foreninger, er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Dette omfatter aktiviteter med eller uden overnatning samt ophold og færden, som er et naturligt eller nødvendigt led i afholdelsen af aktiviteterne. I forhold til disse aktiviteter må der være op til 50 personer til stede på samme sted samtidig.
- Tilbud, hvor borgeren møder op uden visitation, f.eks. væresteder, varmestuer mm. er i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 5 personer. Relationsarbejde med de meget udsatte borgere skal fortsættes så vidt muligt, gennem telefon, sms og andet opsøgende arbejde
Restriktionerne gælder i første omgang frem til den 17. januar, men regeringen forventer, at det kan blive nødvendigt at forlænge alle de gældende restriktioner.
Følg med i de gældende retningslinjer på socialministeriets hjemmeside og brug corona-hotlinen på det sociale område; Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres aktiviteter er omfattet eller ej.
- Læst: 47