Foreninger blev klogere på Boblberg

Rasmus fra Boblberg

Til et infomøde om det sociale medie Boblberg den 8. oktober i Frivillighuset Vindrosen fik de syv fremmødte foreninger sig en aha-oplevelse. Her præsenterede Rasmus Stæhr, som er medstifter af Boblberg, foreningerne for et socialt medie, som kan bruges til at finde frivillige og mennesker, som har brug for hjælp.

En seddel på en opslagstavle, et opslag på frivilligjob.dk eller Facebook, en stak flyere og brochurer til fri afbenyttelse.

Når frivillige sociale foreninger søger frivillige, er det ofte på en passiv måde. Man tilbyder information om ens forening og venter, til folk selv henvender sig. Modsætningen er, at man aktivt begynder at spørge folk, om de har brug for hjælp eller har lyst til at være frivillige. Men det er svært at gøre og på mange måder også grænseoverskridende, da man ikke ved, hvem man taler med og om der overhovedet er et behov hos dem.

Tusinder af opslag fra mennesker med uopfyldte sociale behov

Til infomødet var muligheden for at vende tingene hovedet, så man aktivt kan opsøge potentielle frivillige og mennesker uden at det bliver grænseoverskridende, nok det mest nyskabende, foreninger blev præsenteret for. I stedet for at vente på, at folk kommer til ens forening, kan man på Boblberg hurtigt finde potentielle frivillige og mennesker, som har brug for hjælp og kontakte dem.

Det betyder, at man som forening kan bruge Boblberg til aktivt at finde frivillige eller mennesker, som har behov for lige netop jeres hjælp. Hvis I har kapacitet til at hjælpe fx ensomme handicappede, folk i sorg eller noget helt tredje, så kan man hurtigt finde dem via en søgefunktion og henvende sig til dem, hvis man ønsker det.

Foreningsprofil

Man kan som forening også præsentere sig ved at oprette en foreningsprofil på Boblberg, så interesserede selv kan henvende sig til jer.

Sådan fordeler opslagene sig på Boblberg

Der er flere tusinde opslag fra folk i Esbjerg Kommune. Emnemæssigt kan man kategorisere dem således:

 19 % Mental Sundhed & psykisk sårbarhed

Har I spørgsmål vedr. Boblberg, er I velkomne til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 7545 7085

www.boblberg.dk