Alternativ fejring af 10 års jubilæum i Bramming

Tirsdag den 29. september skulle Frivillighuset Vindrosen i Bramming have fejret 10 års jubilæum.
 
Folk fra nær og fjern (mest nær) var inviteret til en dejlig dag.
 
Der var arrangeret kaffe og fødselsdagskage.
 
Vi havde inviteret børn fra den lokale SFO til at lave et stort kunstværk sammen med Korn180, som skulle op og hænge på væggen.
 
Henrik Vallø, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Byråd var som formand for Vindrosen 2006 - 2010 med til at planlægge Vindrosen i Bramming og skulle have holdt en tale. Men på grund af - ja, I gætter det jo nok - blev det ikke til noget. Henrik Vallø har dog givet os en skriftlig hilsen i forbindelse med dagen:
 
Kære Vindrosen i Bramming.
 
Stort tillykke med det første årti.
 
10 år er jo ingen alder, men jeg kommer alligevel til at tænke på Ingrid Bergman, der sagde: ”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt.”
 
Jeg er ikke i tvivl om, at alle de foreninger og frivillige, der kommer i huset, af og til må være forpustede. For her er fart på. I er altid klar til at give en hånd med. Og jeg synes faktisk også, at udsigten blev bedre i Jernbanegade 8, da I flyttede ind i den nye Bramming-afdeling.
 
Det er så vigtigt for lokalsamfundet med gode samlingssteder, og det har I haft lige siden, I tog huset i brug. Det er her, man mødes, og det er her, nye venskaber opstår. Både lokalforeninger fra Bramming og afdelinger fra større foreninger og organisationer nyder godt af husets fine rammer og de mange aktiviteter.
 
Derfor håber jeg, at I ikke er mere forpustede, end at I kan stoppe op og fejre det velfortjente 10 års jubilæum.
 
Vindrosen Bramming er på toppen, og jeg håber, I vil nyde udsigten deroppefra og blive ved med at få øje på nye spændende muligheder.
 
Tillykke og god vind fremover.
 
Mange hilsner fra
Henrik Vallø
 
Der var også en artikel i Ugeavisen Bramming med Vindrosens formand Gitte Morberg Jensen:
 
  • Læst: 325

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Efter aftale