Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg tilbyder gruppeforløb for dig, der har mistet en ægtefælle/partner.
I gruppen vil der blive mulighed for at dele din historie med andre ligestillede samt høre fra de andre, hvordan de oplever tabet og sorgen.
Sammen vil vi tale om de forskellige følelser, tanker og reaktioner, der er knyttet til sorgen, og vi vil også tale om, hvordan det nye liv former sig uden den elskede.
Formålet med gruppen er ikke at komme over sorgen, men at give hjælp til at leve med den, og det at dele den med andre, som står i samme situation, kan være med til at give fornyet håb.
Mødetider:
Vi mødes 8 gange i gruppen, nye grupper starter op 2-3 gange om året.