Hvordan fungerer en selvhjælpsgruppe

En selvhjælpsgruppe er en gruppe mennesker, der mødes om et problem eller et behov, som de sammen ønsker at gøre noget ved. 

Selvhjælpsgruppen bygger på tillid, gensidighed og ligeværdighed. 

Der er tavshedspligt for både deltager og igangsætter. 

Der er ingen registrering og det er gratis at deltage. 

Der tilbydes ikke behandling, men det at deltagerne mødes i en gruppe og taler, lytter og udveksler erfaringer, kan være vejen til at finde nye muligheder til at hjælpe sig selv og samtidig være en støtte for andre i gruppen.

At deltage i en selvhjælpsgruppe kan være netværksskabende, forebyggende og en personlig udvikling. Udbyttet afhænger meget af at deltageren går positivt med i gruppen og så vidt muligt deltager i alle møderne.

Du kan henvende dig personligt, via telefon 75 45 70 85 eller e-mail vindrosen@vindrosen-huset.dk, hvis du ønsker at deltage i en selvhjælpsgruppe. Du vil komme ind til en afklarende samtale, hvor du sammen med en af Vindrosens frivillige medarbejdere, kan drøfte din problemstilling og her blive skrevet op til en selvhjælpsgruppe.

Desværre kan ventetiden ofte blive lang inden en gruppe kan opstartes, men har du brug for det, kan vi tilbyde dig personlige samtaler i ventetiden.






Layout - Webitall